Til den kommende sæson 22/23 har vi udskiftning på flere hold og desværre mange nedlagt hold.
Læs mere om dit ansvar og dine opgaver som frivillig nedenfor.
Vi leder derfor efter frivillige til flere forskellige hold.
Der søges efter holdhjælpere (<14 år) og hjælpetrænere (>14 år), som kan tage ved og som kan håndtere redskaber såvel som gymnaster.Vores instruktører uddeler ansvar i form af lege, opvarmning og modtagning ved stationer efter evne. Læs mere nederst.
Er du lige den vi leder efter, så kontakt os på gymbestyrelsen@gmail.com - Skriv dit navn, alder, erfaring med børn/gymnastik og hvorfor det lige er dig vi mangler på et eller flere af ovenstående hold.
Vi kan ikke love alle en plads, men vi vil gøre vores for at finde holdet til dig. Var du ansøger sidste sæson? så lad os vide at du også søgte sidst - Det sætter vi stor pris på og måske er du heldig i år.
Hvad er en holdhjælper (< 14 år)
Som holdhjælper, hjælper du til på holdet. Du har mindre opgaver og skal hovedsageligt koncentrere dig om at hjælpe til med gymnasterne og gå forrest med et godt eksempel. Du er måske ikke gammel nok til at blive hjælpetræner, eller også er du forældre og vil gerne behjælpelig.
Som holdhjælper får du en gratis t-shirt og et kontingent til dig eller din nærmeste familie.Der er mulighed for mini-hjælper kursus eller forældre-hjælperkursus hos DGI.
Hvad er en hjælpetræner (14+ år)?
En hjælpetræner hjælper instruktørerne på holdet med både opvarmning, lege og modtagning af mindre spring.Du får samme goder som instruktørerne, dog er godtgørelsen ca. halvdelen og udbetales kun en gang i slutningen af sæsonen.Det er et krav at du deltager i hjælpeinstruktørkursus 1 (første år) og 2 (andet år) for at blive hjælpetræner.
Du får foruden godtgørelse og kursus et gratis kontingent og en træningsdragt bestående af t-shirt, buks og trøje (kan fornyes hvert andet år).
Hjælpetræner (18+ år)
Hjælpetrænere på 18 år og op får mere godtgørelse og dermed også tildelt større ansvar til træningen. Det forventes i større grad at du kan stå for en større del planlægning og træning.Du får foruden godtgørelse og kursus et gratis kontingent og en træningsdragt bestående af t-shirt, buks og trøje (kan fornyes hvert andet år).
Hvad forventes der af mig som instruktør i Fjordager GymnastiK?
Det forventes at du er vores forbillede udadtil - Det er dig som skal stå for træningen og arbejder sammen med de andre frivillige. Alt efter dit ambitionsniveau, tilpasses vores hold også efter dine forventninger - fx holdets størrelse, alder på deltagere mm.
Som instruktør står du for:
TræningsplanlægningAfholdelse af træningerInformation til forældre/gymnaster via ConventusAnsvaret på holdet - og fordeling af opgaver til dine holdhjælpere/hjælpetrænereSelv at finde en afløser ved udeblivelse til træning eller aflysning af samme
Du får som instruktør:
En godtgørelse for din tid i hallen - skattefrit beløbKørselsgodtgørelse ved over 20 km tur/retur fra din bopælTræningsdragt med navn og Fjordager-logo bestående af Adidas-trøje og -buks + en løbe t-shirt (kan fornyes hvert andet år)Et gratis kontingent til et hold i Fjordager Gymnastik til dig eller et nært familiemedlem.Betalt kursus alt efter ambitionsniveau hos DGI/DIF og andre forbund (springsikker, instruktørudd. mm.). - Ved inspirationskurser/mindre kurser er det muligt at bruge op til 1500 kr pr sæson, hvis man har de nødvendige grundkurser.
Ikke mindst en masse erfaring og gode oplevelser med vores mange medlemmer og instruktører.
Vi står som bestyrelse bag vores frivillige instruktører, hjælpetrænere og holdhjælpere
Hvert hold får en kontaktperson som er garvet medlem/frivillig i foreningen eller bestyrelsesmedlem, som kan hjælpe med alt fra forældrekontakt til bestilling af dragter mm. Kontaktpersonen er den du skal gå til, for at få svar på dine spørgsmål - og bestyrelsen står klar med hjælp.